Profil: Ronnie Karlsson
Den bedste måde, at beskrive Ronnie Karlsson, er gennem hans passion – Ronnie er en ung fyr som brænder for sin hobby. Lige siden han var barn har lyden af motorer været omkring ham. En far som rollefigur, der tog Ronnie med på job som mekaniker for tidligere Danmarksmester Mads Leth Sørensen. Flere år senere, med benzin i blodet og vilje af stål kæmper han for, at få adrenalinen pumpet hårdt gennem kroppen. Følelsen af, at være uovervindelig, når han sidder bag rattet, og konkurrence ånden der kribler i ham, når løbet går i gang, det er hvad hjertet begærer.Ronnie begyndte tidlig som motorsportsudøver i en alder af 16 år. Her begyndte Ronnie og hans far, John, at bygge det, som skulle være begyndelsen på Ronnies karriere. Han debuterede i foråret 2004, i Junior folkerace. Det viste sig hurtigt, at Ronnie havde et stort potientiale inden for sporten. Allerede året efter, i 2005, blev han klubmester og deltog i flere seniorløb. Efter tre år med folkerace og en lang række pokaler, valgte Ronnie og bruge alle sine hårdt tjente penge som fejedreng, på at købe en Rallycross bil, da udfordringerne og suset ikke længere var nok for Ronnie som folkerace-kører – han ville prøve sig med flere hestekræfter!
Efter to år med pokaler som klubmester, et par DM løb og en masse erfaring inden for Rallycross, blev trangen til noget vildere og hurtigere, større i Ronnie. Han solgte sin gruppe N Rallycross bil og valgte igen, at bygge en bil op fra bunden. Ronnie og John brugte vinteren, 2007-2008, på at få en rigtig god og stabil bil bygget til kongeklassen indenfor dansk Rallycross. Her gik det Ronnie godt. Gode placeringer og endnu mere erfaring gjorde, at Ronnie blev selvsikker på sig selv og sit talent.
I 2011 har Karlsson Racing fået etableret et solidt og godt team og er nu i gang med at bygge en ny bil. Ønsker du at læse mere om denne, kan du gå inden under fanen "Bilen" :)
Team
Ronnie støttes af sit team, hans far John (Mekaniker), kæresten Tina (Foto/Mekaniker+div.) og kammeraten Kenneth (Mekaniker), som tager med ham rundt i landet. Glæden ved motorsport, de mange oplevelser der følger med og ikke mindst troen på Ronnies kæmpe talent, driver teamet til altid at yde maksimalt udenfor banen så Ronnie kan præstere på allerhøjeste niveau.. Udover det loyale team har Ronnie også venner og familie som altid står klar med en hjælpende hånd, både i hverdagen og til løbene.


